Dræbergoplen, der truer torskebestanden i Østersøen, har uden problemer overlevet den milde danske vinter.
Havforskningsskibet "Dana" er netop vendt tilbage fra et togt til Bornholmerdybet i Østersøen for at undersøge, hvordan dræbergoplen har klaret vinteren.
I 1980'erne skabte dræbergoplen ravage i Sortehavet, hvor den åd fiskeriet helt ihjel, så da dræbergoplen i 2006 dukkede op i de danske farvande, var biologerne straks på vagt.
Havforskningsskibet "Dana" er netop vendt tilbage fra et togt til Bornholmerdybet i Østersøen for at undersøge, hvordan dræbergoplen har klaret vinteren.
"Problemet er, at Bornholmerdybet er det eneste område, hvor den østlige østerhavstorsk gyder.
I november fandt vi goplerne i Bornholmerdybet. Derfor tog vi i marts ud for at undersøge, om goplerne havde overlevet vinteren. De kan nemlig ikke overleve ved temperaturer under to grader," siger biolog og togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua.
Forskerne fandt dræbergoplerne præcis der, hvor de ikke skulle være - i de dybe vandlag, hvor torskene lægger deres æg.
"Gopler går ikke direkte efter torsk, men de spiser det, der er i nærheden. Derfor er de farlige for torskebestanden, hvis de befinder sig i samme vanddybde som torskeæg og torskelarver," siger toglederen.
Forleden morgen blev Malcolm Smith fra Naturstyrelsen ringet op – og fik den barske besked, at to dværg-kaskelothvaler var strandet.
I halvanden time kæmpede Malcolm Smith og andre med at ”vise” de to hvaler på tre og to meters længde, hvordan de skulle gøre for at komme tilbage på dybere vand – men forgæves.
De to hvaler blev istedet mere og mere udmattede – og redningsmandskabet mere og mere triste.
- På et tidspunkt var vi ved at give op. Vi kunne se, fortæller Smith ifølge Aftonbladet, at det hele var ved at løbe ud i sandet. Og vi overvejede at dræbe hvalerne så de undgik flere lidelser.
Men så dukkede Moko op!
Og hvem er så Moko? Såmænd en delfin, der elsker at muntre sig med badegæsterne – og som er utrolig populær blandt lokalbefolkningen.
De to hvaler og delfinen gav lyde fra sig. Og det var tydeligt for Malcolm Smith og de andre tilskuere, at der skete en form for kommunikation.
Københavns Havn har udviklet sig til lidt af en losseplads.
De seneste to uger har dykkere samlet alt det skrammel op, som andre har smidt i vandet. Og det er ikke så lidt. I alt har dykkerne hevet 12 ton affald op fra havnebassinet.
Halvdelen er metalskrot som cykler og indkøbsvogne, mens bildæk, plastikstole, skilte og andet affald udgør den anden halvdel.
Det oplyser Arealudviklingsselskabet, der blandt andet står for havnedriften i Københavns Havn.
Udover bunkevis af cykler og dæk fandt dykkerne desuden et lille pengeskab, som nu er overgivet til politiet.
Udover bunkevis af cykler og dæk fandt dykkerne desuden et lille pengeskab, som nu er overgivet til politiet.
De seneste fem år har dykkere ryddet havnen for affald hvert år. Dykkerne samler tingene sammen, og derefter hejses affaldet op på en stor ladpram og sorteres.
Arealudviklingsselskabet har ikke tidligere opgjort mængden af affald og kan derfor ikke oplyse, om mængden af affald i havnen er stigende eller faldende.
En skamferet gråsæl tyder ifølge eksperter på, at en hvid haj har taget ophold i Nordsøen.
Redningsbådfører Chris Taylor, som er uddannet biolog, fandt sælens krop i havnen i Sheringham på den Engelske østkyst.
Han siger til BBC News, at såret på sælen bærer alle kendetegn på et angreb fra den hvide haj.
"Skaderne på sælen ser ud til at komme fra en haj. De savtakkede bid er på undersiden af sælen - bid som kendetegner et hajbid. Bidmærkerne er over 30 centimeter lange. Jeg ved ikke, hvilket dyr der ellers ville kunnne lave et sår på denne størrelse," siger Chris Taylor til BBC News.
Dr. Ken Collins fra National Oceanography Centre, Southampton, bekræfter, at såret sandsynligvis stammer fra et stort hajbid.
Sidste år hævdede flere personer at have set den hvide haj ved kysten ud for Cornwall i det sydvestlige England.
Den hvide haj lever i vand med lignende temperaturer som dem i Nordsøen og spiser gråsæler. Ifølge Chris Taylor vil hajen ikke blive i Sheringham, da vandet er for lavt til et permanent ophold for den hvide haj, men den kan tage ophold i Nordsøen.
Den længe ventede trimixbog er nu klar til salg fra butikken i Dansk Sportsdykker Forbund.
Den længe ventede trimixbog er nu klar til salg fra butikken i Dansk Sportsdykker Forbund.Trimix håndbogen er oversat og bearbejdet af en arbejdsgruppe under Teknisk Udvalg.
Dansk Sportsdykker Forbund forventer at starte de første Trimix-uddannelser efter CMAS-Standarden i løbet af 2008.
Trimix Håndbogen er på 292 sider og koster 350,- Kr.
Greenpeace har offentliggjort The Great Whale Trail, en hjemmeside, hvor man løbende kan følge med i en flok pukkelhvalers rejse fra deres ynglepladser i det sydlige Stillehav til hvalreservatet ”Southern Ocean Whale Sanctuary” ved Antarktis, hvor de forventes at søge deres føde(1).
Siden august i år har en række anerkendte forskere arbejdet på at placere sendere på i alt 20 af pukkelhvaler, som derefter kan spores via satellit (2). Formålet med projektet er at fremskaffe videnskabelig data, der kan gøre verden klogere på pukkelhvalernes bevægelsesmønstre, habitater og bestandens størrelse.
Data, der via Greenpeaces nye hjemmeside nu også er tilgængeligt for enhver med en internetforbindelse, og som dermed kan skabe en bedre forståelse for de trusler, hvalerne og det marine liv i det hele taget stå over for i dag. Pukkelhvalen er opført på CITES liste over sårbare arter (3).
Iltsvindet i de danske farvande er yderligere formindsket. Udbredelsen af kraftig iltsvind er nu svundet ind til det laveste omfang for årstiden i syv år.
Den kraftige efterårsblæst har i løbet af en måned fjernet iltsvind flere steder, blandt andet i det sydlige Bælthav. Og samtidig er udbredelsen af kraftig iltsvind svundet ind til det laveste omfang for årstiden i syv år. Imidlertid er iltindholdet på dybere vand blevet ved med at falde i det sydlige Kattegat og i de dybe dele af Øresund og det nordlige Bælthav.
Det viser den seneste iltsvindsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). DMU regner med, at iltsvind i lavvandede farvande stort set er overstået for i år.
I de åbne, indre farvande og i det sydlige Lillebælt kan iltsvindet stadig nå at forværres, hvis blæsten slår om til stille vejr.
Pressemeddelelse - Kingfish Dive & Travel har nu ugentlige afgange til Rødehavet.
Nu med flyafgange hver fredag fra Kastrup og Billund med direkte fly til Hurghada i Egypten.
Fra Hurghada er køretiden til ”Shagra” dykkercampen kun 3 timer.
Husrevet ligger lige for næsen af dig. Når det passer dig kan du gå ned til strandkanten, tage udstyret på og hoppe i vandet eller blive sejlet ud med gummibåd, valget er dit.
Dykningen egner sig til såvel øvede dykkere som til nybegyndere og det er et sandt paradis for Video og undervandsfotografer.
Dykningen på husrevet er ud over alle forventninger og byder på et væld af koraller, groupers, klovnefisk, sort og hvidtippede revhajer, eaglerays, napoleonsfisk og det er ikke usædvanligt at delfiner besøger husrevet!
Der er daglige udflugter til den nærliggende bugt,- ”Marsa Abu Dabab” hvor den lokale søko bor med alle sine skildpadde venner. De erfarne dykkere kan dagligt besøge det kendte rev Elphinstone der byder på dykning i verdensklasse og er kendt for de mange hajarter bl.a. Hammerhajer, Oceanic whitetip, Silky og grey reef sharks. Mantarays og delfiner besøger også jævnligt Elphinstone. Bemærk at dyk på Elphinstone koster ekstra.
Vi er nu oppe på over 600 billeder fra den smukke undervandsverden i vores Galleri
Vi er nu oppe på over 600 billeder fra den smukke undervandsverden i vores Galleri.Nyeste upload er blandt andet en serie billeder med hule dykning fra Kreta - Chania (Agios Onoufrios)
Det er ikke en hvid haj, der er set ud for Englands kyst, men snarere en brugde, der er en helt almindelig haj i de britiske farvande og lever af plankton.
Påstanden om, at en hvid dræberhaj er set ud for den engelske kyst, afvises af eksperter som en and. Balladen startede mandag, da tabloidavisen The Sun udkom med forsiden "Dødens Gab 2" og en række fotos af, hvad der angiveligt var den enorme hvide hajs finne blot 200 meter fra en af Englands mest populære badestrande. Tirsdag hævdede avisen, at der måske endda var to hajer i farvandet.
Men eksperterne står i kø for at fortælle, at skønt en hvid haj ikke kan udelukkes, så er det langt mere sandsynligt, at der er tale om en brugde, en planktonædende haj, der ofte ses ud for de britiske kyster på denne årstid - og som er totalt uskadelig for mennesker.
Kystvagten ved Cornish, hvor hajen blev set, siger, at hajhistorien er rent vrøvl.
The Sun hævder uanfægtet, at der er "bombesikre" beviser for, at det er en haj. Avisen citerer "den førende australske hajkender, Dave "Sharkman" Baxter" for, at hajen helt sikkert er af den store hvide og farlige slags, med den foruroligende tilføjelse: "Hendes mage må være lige i nærheden."
På denne tid af året kommer hun skildpadderne i land på Kap Verde’s strande for at lægge deres æg . men i stedet for at give liv sker det desværre alt for tit, at de mister det i stedet!.
Organiserede krybskytter venter i natten mørke, på at skildpadderne kommer i land, hvorefter de bliver flået levende, desværre når skilpadderne ikke at lægge ders æg, så denne brutale handling er ikke kun med til at smadre denne generation men desværre også fremtidige generationer..
Norske VG Nett kan fortælle, at norske Odd Ingebretsen oplevede alle dykkeres skræk – at blive angrebet af en haj - men at det skulle ske for nordmanden i Oslo-fjorden vidner igen om, at der sker ting og sager på ”Moder jord” i disse år. Det er ikke ligefrem dødens gab, der er flyttet til det kolde nord. Men alligevel.
Det var under en dykning ved Sjøstrand ved Asker, at Ingebretsen og vennen Kjetil Palmquist mødte en rødhaj i fjorden.
- Vi var ude om natten og havde kun lys fra vores lygter at gå efter. Vi var faktisk ude efter krabber. Men nede omkring 25 meter, så jeg hajen, som lå på bunden.
Jeg troede faktisk den var død, men da jeg tog fat i den, vendte den lynhurtigt rundt og bed sig fast i min dykker-computer på armen, fortæller Ingebretsen.
De har overlevet dinosauruser og 100 millioner års klimaforandringer. Men nu står den sjældne havskildpaddeart over for den største trussel - turisterne!
De store havskildpadder, caretta caretta, har svære og svære ved at finde steder, hvor de kan lægge deres æg. Den lange standbugt Laganas på Zakynthos' sydkyst har i årtusinder været skildpaddernes fortrukne ynglested. Høje hoteller og strandhungrende turister forstyrrer hunnerne, der om natten kommer op på strandene for at grave deres æg ned i sandet fra maj til september.
Havskildpadderne skræmmes af turisterne, forvirres af lyset fra den oplyste strandpromenade og stresser over larmen fra charterflyene.
Selv under fredelige forhold når kun ét af 1.000 æg at blive til en voksen skildpadde.
Delfindrabet blev optaget på video, og fiskerne spøgte med deres illegale fangst. Organisation fordømmer, hvad der ligner et udbredt problem i Brasilien.
En video fra Brasiliens Ibama miljøbeskyttelsesinstitut har skabt et ramaskrig i Sydamerikas største nation. Videoen, som blev vist på Globo TV, afslører en gruppe fiskere, der fanger 83 delfiner i et net og lader dem dø af kvælning ved at forhindre dyrene i at nå op til overfladen for at trække luft.
Fiskerne fyrer sågar vittigheder af under massedrabet, sagde Ibama tirsdag ifølge Reuters.
Bropille 62/61 – Storebælt Da man i sin tid besluttede at bygge broen var man bange for at meget af der maritime liv i Storebælt ville enten forsvinde eller blive væsentligt forringet. Hvordan det er blevet andre steder i bæltet skal her være usagt. Facts er, at ingen andre steder finder man så store mængden af fisk som man gør omkring de to bropiller og langs kysten der i dag er sikret med store granitblokke. I bedste koralhavsstil kan man uden besvær ligge og fodre havkarusser og savgylter og det endda på en dybde af bare 6 til 7 meter.
Tæller
Idag: 29 (unique:14) Ialt: 3402943 (unique:3376671) Rekord: 17586 (unique:17536)
Dræbergoplen, der truer torskebestanden i Østersøen, har uden problemer overlevet den milde danske vinter.
