 |
Havforskningsskibet "Dana" er netop vendt tilbage fra et togt til Bornholmerdybet i Østersøen for at undersøge, hvordan dræbergoplen har klaret vinteren.
I 1980'erne skabte dræbergoplen ravage i Sortehavet, hvor den åd fiskeriet helt ihjel, så da dræbergoplen i 2006 dukkede op i de danske farvande, var biologerne straks på vagt.
Havforskningsskibet "Dana" er netop vendt tilbage fra et togt til Bornholmerdybet i Østersøen for at undersøge, hvordan dræbergoplen har klaret vinteren.
"Problemet er, at Bornholmerdybet er det eneste område, hvor den østlige østerhavstorsk gyder.
I november fandt vi goplerne i Bornholmerdybet. Derfor tog vi i marts ud for at undersøge, om goplerne havde overlevet vinteren. De kan nemlig ikke overleve ved temperaturer under to grader," siger biolog og togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua.
Forskerne fandt dræbergoplerne præcis der, hvor de ikke skulle være - i de dybe vandlag, hvor torskene lægger deres æg.
|
"Gopler går ikke direkte efter torsk, men de spiser det, der er i nærheden. Derfor er de farlige for torskebestanden, hvis de befinder sig i samme vanddybde som torskeæg og torskelarver," siger toglederen.
Mængden af gopler er endnu ikke så stor, at fiskebestanden er truet, men det kan hurtigt ændre sig, for dræbergoplen formerer sig hurtigt.
"De kan formere sig første gang som larver og igen som voksne. Dertil kommer, at de er selvbefrugtende, så én gople kan blive til rigtig mange på meget kort tid. Derfor skal udviklingen følges meget tæt," siger Marie Storr-Paulsen.
Dræbergoplen er en invasiv art, der utilsigtet er blevet transporteret fra den amerikanske østkyst og ud i verden med ballastvandet i de store tankskibe.
Ved den amerikanske østkyst er dræbergoplen ikke en trussel, fordi den har en naturlig fjende, melongoplen, men i Østersøen, hvor der faktisk også findes melongopler, er styrkeforholdet et andet.
"Vores hjemlige melongople er ikke særlig tolerant over for et lavt saltindhold i vandet, og Østersøen er lidt af en brakvandspøl, så jo længere øst vi kommer, jo mindre er sandsynligheden for, at melongoplen kan klare konkurrencen," siger Marie Storr-Paulsen.
Dertil kommer, at dræbergoplen kan klare sig uden føde i op til en måned, uden at lide skade.
Biologerne i landene omkring Østersøen deles om opgaven med at overvåge bestanden af den potentielt skadelige dræbergople. seks gange om året, drager et forskningsskib af sted for at foretage undersøgelser.
Fangsten af dræbergopler fra det netop overståede togt, bliver vist frem på fredag på havforskningsskibet "Dana", der i anledning af Forskningens Døgn er at finde ved Langelinie i København.
Læs mere om Forskningens døgn på havforskningsskibet Dana her
|
|
Dræbergoplen, der truer torskebestanden i Østersøen, har uden problemer overlevet den milde danske vinter.
