 | En fridykker fra Florida, der blev fundet død mandag, blev angiveligt druknet af en stor hav-aborre (Goliath Grouper - Epinephelus itajara), som han havde harpuneret, oplyser politiefterforsker Mark Coleman fra Monroe County.
Den 42-årige mand var dykket ned på omkring 7,5 meter vand ud for Floridas kyst, og her harpunerede han fisken. Men i stedet for at følge godvilligt med til mandens middagsbord, lykkedes det den tilsyneladende at tage livet af ham, fortæller Mark Coleman.
- Det ser ud til, at fisken har fået snoet linen fra harpunen rundt om mandens ankel og derefter er dykket ned i et hul i koralrevet og på den måde har fastgjort manden effektivt til havbunden, forklarer han.
|
/ritzau/Reuters
|
|